brand-ART giver virksomheder, organisationer og privatpersoner mulighed for at få lavet - eller samskabe et kunstværk, der siger mere end tusinde ord.
Et kunstværk, hvor man kan spejle sig i eget eller genkendligt DNA-materiale. Hvor man med egne øjne
kan se ord og symboler på de kerneværdier eller milepæle, der betyder noget.
Det er en måde, hvorpå man kan erkende og forankre sin fortid og få et allestedsnærværende redskab til dialog og eftertænksomhed, der hjælper med at sætte nye pejlemærker for fremtiden.
”
Lise Thinggaard Larsen,
brand-ART
Lise Thinggaard har skabt en unik kompetenceprofil som billedkunstner og kreativ proceskonsulent i sin virksomhed brand-ART.
Med en universitets,- og akademiuddannelse i ryggen og som seminarieuddannet lærer arbejder hun i krydsfeltet mellem kunst, branding, visuel kommunikation og kreative læreprocesser.
brand-ART løser specialdesignede opgaver, der udtrykker virksomheders eller privatpersoners DNA og visioner i "et kunstværk, der siger mere end tusinde ord".
Desuden har Lise udviklet en visuel- og kunstbaseret praksis, der giver ledere og deres teams et nytænkende værktøj i procesarbejdet.
Lise er autodidakt billedkunstner og har et passioneret og livslangt forhold til kunstneriske udtryksformer.
Hun blander stilarter, materialer og teknikker, men kan genkendes på sit afsæt i genrene popart og collage.
Læs mere om Lise HER
Lise Thinggaard Larsen, brand-ART
billedkunstner og proceskonsulent
”
Hvorfor laver jeg DNA-kunst?
Efter en længere årrække i Schweiz flyttede jeg tilbage til Danmark, men følte mig fremmed, forvirret og rodløs. Jeg blev yderst bevidst om betydningen af at være forankret i et land, i en kultur - ja i et liv, hvor jeg kunne mærke, at jeg var på den rigtige hylde. Men hvordan finder man nogensinde den rigtige hylde i en verden i konstant forandring?
Når jeg selv er i tvivl om, i hvilken retning jeg skal gå, fordyber jeg mig i mine dagbøger, fotos, kalendre, breve og alt mulig andet "analogt materiale", som har en kæmpe værdi for mig. For når jeg bare sidder og bladrer i mine mapper på computeren, "drukner jeg" i informationer og blive ledt på afveje. De fysiske og "langsomme medier" gør derimod, at jeg kan holde fokus og fordybe mig. Jeg kan genfinde den røde tråd og få hjælp til at forstå mine valg og fastholde mine værdier, så jeg ikke kommer for langt ud af kurs, når jeg løbende skal ændre retning.
På samme måde hjælper jeg privatpersoner, ledere, virksomheder og organisationer med at erkende og forankre deres DNA, således at de i hverdagen kan få et synligt afsæt til at fastholde deres værdier og strategi, eller sætte en helt ny retning.
Sammen finder vi vigtige billeder, symboler eller tekster, og gør nogle af de digitale medier til analoge collagematerialer, som jeg bearbejder til et samlet kunstværk. Et kunstværk, der ikke bare bliver sat på hylden som en bog, eller gemt i en undermappe på computeren, men hver eneste dag formidler vigtige historier til medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.
- Lise Thinggaard Larsen, brand-ART