KONGEREMISEN 

VÆRKSTED & KONTORFÆLLESSKAB

I det øjeblik mine kunder træder ind ad døren i den historiske bygning KONGEremisen i Silkeborg, fornemmer de atmosfæren af kreativitet og storytelling.

Og det er ikke tilfældigt, at brand-ART har værksted og kontorfællesskab på denne fornemme adresse.

Her mødes fortid med nutid - og fremtid!

 Sidst i 1800-tallet blev kongens salonvogn efter sigende opbevaret her, under hans besøg hos Silkeborgs grundlægger, Michael Drewsen. Bygningen er fra 1871 og har igennem årene primært fungeret som remise og værksted for DSB.

Men i maj 2016 overtog ejeren af brand-ART, Lise Thinggaard Larsen, lejemålet fra DSB for at skabe et helstøbt fundament for sin voksende forretning.

Med stor respekt for det oprindelige blev det gamle værksted sat i stand og indrettet til et fremtidssikret, topmoderne arbejds- og kontorfællesskab i rustikke og autentiske rammer. 

"KONGEremisen"

- i Asger Jorn´s hjemby Silkeborg, med Galerie Moderne og Campus Bindslevs Plads som kulturelle naboer. 

www.kongeremisen.dk

Vi er en flok grafikere, kunstnere, musikere, designere og arkitekter, der nyder hinandens inspirerende selskab.

I dag sidder her en vifte af enmandsvirksomheder, der alle arbejder med kommunikation på den ene eller anden måde.

Velkommen i brand-ART´s domicil, KONGEremisen Silkeborg.

I de autentiske, men moderne rammer, mærker man, hvad det hele handler om: Mødet mellem fortid, nutid og fremtid!

brand-ART ApS

v/ Lise Thinggaard Larsen

  • LinkedIn Social Ikon
  • Facebook
  • Instagram
Tilmeld nyhedsbrev

Fire gange om året deler vi nyeste viden omkring

visuel kommunikation og kreative hr-løsninger.